Foreningen

Jette’s havekoncerter & arrangementer for anbragte børn & unge.

´Foreningen skaber i samarbejde med frivillige og fonde særlige dage for landets anbragte børn og unge.
Vi giver børnene: oplevelser, fællesskaber og stemmer, der skal give genklang for bedre forhold i deres barndom og ungdom. Koncerter, kulturelle & sportslige aktiviteter.

Jette har 5 biologiske børn og 4 plejebørn: “De har måske ikke ligget i min mave, men de bor i mit hjerte.”
Ud over deres fem biologiske børn er Jette Hill Ludvigsen og hendes mand forældre til fire plejebørn. Siden 12-årige Natasha trådte ind i Jettes butik for 10 år siden, har Jette kæmpet for at give anbragte børn et trygt hjem med masser af kærlighed og søskende - og inspirere andre til at gøre det samme. Privatpersoner, virksomheder & fonde kan alle støtte ved at sende beløb til min forening; Jette’s havekoncerter & arrangementer for anbragte børn & unge.

Med jer i ryggen kan foreningen skabe glæde i udsatte børne- & ungeliv.

Tusinde Tak

“Kæmpe tak til alle, der hjælper mig med at gøre en forskel for anbragte børn & unge. Alle bidrag er vigtige, og jeg takker af hjertet - for disse børn og unge er så overset en gruppe”
Kærlig Hilsen 
Jette & Foreningen